Birgitte pigedanmarksmester i skoleskak

For andet år i træk fik Vestfjendsskolen en Danmarksmester ved DM i skoleskak for piger, da Birgitte Brunsgaard Jacobsen fra 9. klasse var helt suveræn i sin aldersgruppe og vandt DM med 7 sejre ud af 7 mulige.

68 piger havde fundet vej til Horsens Byskole for at kæmpe om mesterskabet i 5 forskellige aldersgrupper. Foruden Birgitte deltog Frederikke Amalie Eriksen, 5. klasse, Agnethe Silkjær Mortensen, 4. klasse og Katrine Dalsgaard 3. klasse.

B-gruppen

B-gruppen var slået sammen med C-gruppen i en 8 mand stor gruppe, der spillede alle mod alle. Og her var Birgitte i en klasse for sig selv, da hun vandt alle 7 runder, medens de andre slog hinanden lidt på kryds og tværs. Således havde hun 3 points forspring ned til 2. – 4. pladsen, der alle endte med 4/7.

Birgitte Brunsgaard Jacobsen (i midten) mellem 2. pladsen (Liva Boysen, Horsens Byskole) og 3. pladsen og Shanne Jakobsen, Jetsmark Skolecenter.

Birgitte på vej mod sit Danmarksmesterskab.

D-gruppen

Frederikke Amalie Eriksen, 5. klasse, deltog i år i D-gruppen, hvor hun havde en god turnering. Hun havde hele weekenden en medalje indenfor rækkevidde, men et nederlag i sidste runde sendte hende desværre ned på en flot 6. plads ud af de 16 deltagere i gruppen. I 2016 lykkedes det Frederikke at få en 3. plads i gruppe E.

Frederikke Amalie i dyb koncentration.

E-gruppen

Katrine Dalsgaard og Agnethe Silkjær Mortensen deltog begge i E-gruppen og for begge spillere blev det til 4 sejre ud af 8 og en placering midt i feltet. Begge spillere har tidligere opnået en bronzemedalje ved DM, men konkurrencen er hård.

Agnethe Silkjær Mortensen ved brættet.

Katrine Dalsgaard tænker over det bedste træk.

Hygge og socialt samvær

I skoleskakklubberne rundt om i landet er pigerne lidt i undertal (ikke i Vestfjends), og derfor gøres der noget særligt for, at pigernes sociale netværk styrkes på tværs af klubber og kredse.

Pige DM har været afholdt hvert år siden 1983, og mange af pigerne kommer igen hvert år. Ud over at få spillet en masse skak, er der altid lagt meget vægt på hygge og socialt samvær.

Birgitte, 9. klasse, Frederikke Amalie, 5. klasse, Agnethe, 4. klasse og Katrine 3. klasse.

Hygge i en af pauserne. Agnethe, Frederikke og Katrine.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Pige DM. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s