5. dag til ONJK – nu er det ved at være slut

Bedst som vi er ved at være inde i en rytme, er det hele ved at være slut. Op kl. 7.30 og afgang til spillestedet 8.30. Derefter kamp kl. 9, 12 og 15 for gruppe E og D og kl. 9 og 14.30 for gruppe C.

I gruppe C vandt Signe Sofie et parti på kun 12 træk, som kan gennemspilles her. Det udløste naturligvis en spurtpræmie. Partiet er et klassisk eksempel på, hvad der sker, hvis man overtræder den sunde regel om ikke at rykke 2 gange med den samme officer i åbningen. Ud af de første 9 træk er de 5 træk med springeren fra c3. Efter hvids 9. træk opstod nedenstående diagram:

Signe Sofies hollandske modstander har lige rykket 9. Sg3-e2. Selvom Signe Sofie er sort, er hun kommet langt foran i udvikling, og det udnytter hun til at rykke 9. – Sg4. Det truer f7, men rokade er ikke til megen nytte, da sorts dronning så rykkes til h4: 10. 0-0, Dh4, 11. h3, Sxf2 , 12. De1 (Txf2 havde været bedre), Sxd3 og dronningen var tabt, hvorefter modstanderen gav op. (12. – Sxh3 fører faktisk til mat i 3.)

I gruppe D var Jakob ikke helt over sygdom endnu, men dog frisk nok til at spille, og han kravlede lidt op i tabellen igen med 2 af 3. William og Kasper rendte desværre ind i hinanden i runde 9, men det gav da et point til Vestfjends.

I gruppe E rendte Bjarke og Jeppe desværre også ind i hinanden i runde 10. Marius startede dagen på en del andenplads og skulle møde 4. pladsen. Hollænderen havde et par chancer til at afgøre partiet, medens Marius også havde en enkelt. Det hele ebbede ud i et kompliceret tårnslutspil med en fribonde til hver, og de blev enige om en remis, hvilket computeren også mente.

Dermed rykkede Marius ned på 3. pladsen. Han vandt dog de næste to runder i sikker stil, og da en af de værste konkurrenter tabte 11 runde, kunne han igen slutte dagen af på 2. pladsen. ½ point op til førstepladsen og ½ point ned til 2 på 3. pladsen.

Alle Marius’ partier blev vist på live, så Jørn Hviid og Dennis sad klistret til storskærmen og fulgte med, som var det en landskamp. Jeg har ikke nerver til det 😉

Bag vores stambord i analysehallen står der et bordtennis-bord, som flittigt bliver brugt i ventetiden mellem spillene.

Fredag aften gik med at pakke – og så skulle der lige spilles lederlyn. Jørn Hviid og jeg fik 30 minutter på uret, medens de 9 unger, Dennis Aagaard og Christina Makholm hver fik et kvarter på uret.

Leder-simultan.

Jørn og jeg fik med uret rundt og trak på skift. Jeg må bare erkende, at det ikke er min stærke side, og hver gang Jørn havde lavet noget godt, så fik jeg det spoleret. 7-4 tabte vi da også – flere af dem på tid. Men det er jo godt, at ungerne er ved at være så gode, at man ikke bare render dem over ende med billige trick.

I morgen er sidste dag med en runde til pigerne i gruppe C og 2 runder til de andre. Vi krydser fingre for, at Marius kan holde andenpladsen.

Dette indlæg blev udgivet i ONJK (Holland). Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s