
33 børn til kredsmesterskab på Vestfjendsskolen – 3 kredsmesterskaber til Vestfjendsskolen
7. november 2010Lørdag den 6. november 2010 blev der på Vestfjendsskolen afholdt kredsmesterskab og kvalifikation til dansk mesterskab og jysk mesterskab i skoleskak. Der var deltagere fra aldersklassen F (født 2002 eller senere) helt op til aldersklasse B (årgang 1994-1995).
Spillerne havde 30 minutters betænkningstid, og i de ældste grupper blev hvert et sekund udnyttet i nogle meget tætte partier. De yngste skoleskakelever var noget mere ivrige og fik afgjort deres partier noget hurtigere. Der blev spillet skak fra kl. 10 til 17 og selv i ventetiderne mellem partierne, blev der plads til et par lynskakpartier for sjov. I den yngste aldersklasse deltog 17 elever, der spillede efter Monrad-systemet, som kort fortalt går ud på, at der trækkes lod om første runde, hvorefter vinderne spiller mod vinderne og taberne mod taberne. Efter et par runder kommer de til at møde nogen med samme styrke, og alle spillere prøvede da også at vinde et parti.

Jeppe Bøss Sørensen (med ryggen til) fra Vestfjends Skoleskak blev sidste år nr. 2 til kredsmesterskabet . I år blev han mester i Viborg Kredsen. På billedet spiller han mod Thomas Thybo fra M.C. Holms Skolen, Nykøbing, der fik andenpladsen i sin debut.
Vestfjends Skoleskak havde en rigtig god dag med 3 kredsmesterskaber og kvalifikationer til dansk mesterskab og jysk mesterskab. I yngste gruppe (gruppe F) blev Jeppe Bøss Sørensen kredsmester, I gruppe E vandt Laurits Gorm Dahl og i gruppe C vandt Rasmus Gorm Dahl. Sidste års kredsmester i F-gruppen, Signe Sofie Bøss Sørensen, spillede under sædvanlig styrke; men formåede alligevel at kvalificere sig til Jysk Mesterskab gennem en 4. plads. I F-gruppen deltog desuden Jens Erik Præst, som med kun 3 skoleskaklektioner på bagen alligevel havde mod til at stille op.

[...] Skoleskak Gør et godt træk « 33 børn til kredsmesterskab på Vestfjendsskolen – 3 kredsmesterskaber til Vestfjendssko… Individuel DM i skoleskak 2010 28. november [...]
[...] kredsmesterskabet kvalificerede 4 spillere fra Vestfjends Skoleskak sig til Jysk Mesterskab 2011. Og alle 4 deltog [...]